Den sværre men vigtige kunst at sige nej.
Får du sagt nej ofte nok i din virksomhed? Jeg får dagligt forelagt en masse nye muligheder og forslag. Det spænder fra egne ideer, kollegaer med ideer, eksterne der har forslag og alverdens muligheder. Det kan være forespørgsler på gratis oplæg, ideer om nye konferencetyper, forslag til samarbejde med andet firma, eller noget helt andet.
Det er et fantastisk luksusproblem at få så meget inspiration og muligheder, og have lyst til at igangsætte så mange forskellige ting. Men så kommer problemet: Tid og fokus.
Søren og jeg har snart drevet Webjuice.dk i to år, og inden da havde jeg også en del projekter igang. Ser jeg tilbage, så er de bedste valg jeg/vi har taget næsten alle fravalg. Jeg gentager lige: De ting vi har gjort bedst for vores forretning, det er vælge fra.
Trim forretningen med nej´er
Jeg har personligt udviklet mig en del på denne front. Jeg prøver at skære fra meget hurtigt hvis ikke jeg forventer det skal køres til ende, hvor jeg tidligere brugte mere tid på at undersøge nærmere. Jeg spildte langt mere tid, og har også fået sagt ja eller igangsat ting/projekter, som jeg ikke burde. Der vil helt sikkert være folk omkring mig der synes det er irriterende jeg bare cutter af og siger “Det skal vi ikke”, men med den mængde af muligheder, så vil forretningen drukne i snak, frem for forretning.
Det samme vil ske for din forretning hvis du bruger al tiden på at drøfte samarbejde/medejerskab/muligheder osv med andre, hvis det ikke bliver til noget 9 ud af 10 gange. Kan du skære bare halvdelen fra, så du kun bruger 5 forsøg på at ramme 1 rigtig, så har du sparet 4 omgange væk.
I Webjuice.dk har nogle af de bedste valg bla. været at sige nej til en stor aftale, hvor vi kunne få medejerskab ift. performance samt at opsige et samarbejde. Ift. medejerskabet, så var vores mavefornemmelse ikke god, og bagefter kan vi også se at det aldrig var gået med de folk der drev/driver konceptet. Samarbejdet vi opsagde gav os en fin omsætning, men deres måde at drive forretningen stred mod vores måde at gøre tingene (ordentligt) på. Så vi blev frustrerede, og spildte både tid og en masse energi i en grad der slet ikke modsvarede omsætningen.
I vores tilfælde som konsulenter, handler det også om at sige nej til møde, hvor vi fra start kan se at det ikke er en kunde, der matcher os, har budget, ønsker vores hjælp osv. Vi får rigtig mange henvendelser (hvilket vi er utrolig glade for), men hvis vi satte møde op med alle, så ville vi bruge mange timer, der ikke ville give udbytte. Det er dyrt som konsulent at bruge tiden på ikke-fakturerbare elementer.
Vi siger også ja til en masse, og vi har en masse gode samarbejder på mange niveauer, som vi er utrolig glade for.
Så kunsten er 100% at sige nej til en del, og så tidligt som muligt i processen, og samtidig ramme med et ja på de rigtige tidspunkter.
Siger du nej ofte nok?
Det korte svar: Nej! 😉
Det er som du siger en kunst. Men jeg ser ikke mine “fejlagtige” ja’er som en dårlig ting. De har jo været med til at forme mig som jeg er i dag. De har været og er stadig med til at gøre mig skarpere så jeg i fremtiden kan tage stilling til om jeg skal gå den ene eller den anden vej.
Spot on Jacob, nu kender jeg til begge sager og er 120% sikker på, at i traf de rigtige valg i begge situationer.
Kender det også fra mig selv, jeg er dog blevet LANGT bedre til at sige nej nu og afviser ofte projekter, jeg før bare var hoppet ind i. Ligegyldigt hvor meget tid vi kan trylle frem i kalenderen, kræver det også i den grad fokus og den mister man altså bare, med for mange bolde i luften.
Fin anskuelse. Det der slår mig er at dit indlæg lige så godt kunne have handlet om AdWords, hvor det ligeledes handler om at sige nej tak til klik der ikke konverterer. Det samme gør sig gældende med de fleste andre dicipliner.
Man skal dog lige ‘brænde nallerne’ før man får en fornemmelse af hvor grænsen går, eller blot lytter til mavefornemmelsen. Din mave er klogere end du tror.